Viser opslag med etiketten brændenælde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten brændenælde. Vis alle opslag
torsdag den 5. september 2013
KOM SÅ I GANG.
Det er måske lidt sent at starte farvningen her i september, men bedre sent end aldrig, og der er jo stadig planter i naturen og snart også svampe.
Svampe har jeg aldrig prøvet, men jeg glæder mig til at kaste mig over dem her i efteråret, måske der så også kan komme et par gode spisesvampe i kurven.
Her i september er det stadig muligt at finde brændenælder - jeg har dem "heldigvis" i haven.
Jeg plukkede 400 g - med hansker på - det passer til 100 gram garn.
Brændenælderne blev afkogt i vand i en time og fik lov til at stå til næste dag.
Her kom det i farvegryden og der blev efterfyldt med vand til der var nok til de 400 gram garn.
Garnet blev opblødt og puttet i gryden. Den smarte henkogningsgryde har automatisk termostat - den blev sat på 90 grader og da den temperatur var nået, fik den lov til at stå der i en time, så blev gryden slukket og det hele fik lov til at stå til næste dag.
25 gram garn blev senere efterfarvet i jern. Normalt ville jeg bruge jernvitriol, men det stod i Knudegarn, så jeg måtte finde på noget andet.
I en af farvegrupperne på Ravelry, havde jeg læst om en der havde brugt almindelige jerntabletter, så det blev forsøgt her.
Jeg knuste 3 tabletter i min morter og opløste dem i lidt varmt vand, inden jeg tilsatte det en portion håndvarmt vand.
Her blev garnet puttet i og stod i 10 minutter. Det er vigtigt at det ikke står for længe, da jernet vil mørne garnet.
Her ses de to garner - den gule, som i virkeligheden er knap så gul og til højre, den jernbehandlede garn - nu en lys olivengrøn.
Abonner på:
Opslag (Atom)

